(kom) TILBAGE The Four Faces of Fetish Vi er vist alle temmeligt forvirrede over, hvad begrebet "Fetichisme" egentlig betyder nutildags. Det seksuelle sprog er fyldt med ord der bliver brugt på mange meget forskellige og undertiden selvmodsigende måder. Se bare begrebet "Sadisme"... Jeg vil her give et bud på fire hovedforståelser af ordet, sætte dem i perspektiv, og vise at de måske alligevel ikke er så forskellige endda: 1) Oprindeligt henviser ordet til såkaldt primitive kulturers idoliserende dyrkelse af magi og gudebilleder. En fetich var et objekt bestøvet med energi, på magisk vis og med magiske kræfter. Objektet kunne repræsentere guder, ånder eller naturkræfter, og havde både betydninger og egenskaber, der idag ville blive betragtet som overtroiske. Disse objekter havde altså en magisk påvirkning af mennesket, og dén funktion har ordet vel til dels stadig idag. Spørgsmålet er så, hvordan man vil definere begrebet magi, men tager vi f.eks. laktøj eller højhælede sko, kan man sagtens forsvare at sige: "de har en magisk virkning på mig"... I denne forstand er det altså ikke individet, med dets egne fikseringer/fantasier, som selv giver energien til objektet, men derimod selve objektet, som indeholder fetichistisk energi og som påvirker mennesket. Derfor kan objektet også påvirke mange eller alle mennesker, men nogle (de troende?) er mere modtagelige end andre; de er så at sige på bølgelængde med de energier objektet udstråler/udsender. Overført til en sexuel betydning, kan vi både tale om generelle kulturelle symboler (som trækors eller højhælede sko), personlige symboler (som piske eller nitter), ting med affektions-værdi (som et bestemt smykke eller en yndlings-dildo), materialer med en sensuel følelse (læder, pels osv), ændringer i kroppen (som piercinger og tatoveringer) eller endda foretrukne legemsdele (f.eks. bryster eller pikke), osv. Men måske kan vi også selv sende energier til en fetich, skabe den eller "oplade" den. Fakir Musafar, der som praktiserende shaman altid forbinder spiritualitet og magi med SM og kropskunst, fortalte mig en spændende historie om performancekunstneren Annie Sprinkle, som er tidligere porno-stjerne og prostitueret. Lige siden hun blev sexuelt bevidst, har hun aktivt og målrettet koncentreret sig om at omdanne sine bryster til fetichistiske objekter, så de kunne påvirke andre stærkest muligt. Og, som det er mange bekendt, de virker! Men er det hendes bevidste udstilling og brug af sine bryster, der har givet dem styrke, eller var de magiske i forvejen, og forstår hun så simpelthen aktivt at bruge dette potentiale og denne energistrøm til noget individuelt? Dette vækker tanker; måske har og udstråler nogle mennesker et mere sexuelt/erotisk ladet forhold til deres krop; måske er det derfor, min pik synes at have sådan en stærk, magisk kraft?... En fetichist er i denne oprindelige fortolkning, som tidsmæssigt leder tilbage til menneskets oprindelse, altså et menneske som dyrker og/eller er modtagelig for guddommelig urkraft og magi. 2) I 1880'erne blev vor nuværende vestlige tankegang for alvor defineret, på godt og ondt. Sideløbende med industrialiseringen og adskillelsen af arbejde og fritid, begyndte psykologer som Kraft-Ebing og Freud at adskille forskellige sexuelle lyster, definere dem som "perversioner" fra noget udefineret "normalt", og gav disse "afvigelser" nye navne. Her genbrugte de så fetich-begrebet, og omdefinerede det til en rigid psykoanalytisk sygdomsbetegnelse, på trods af, at de herrer og deres tænkning netop ikke troede på magi! I denne version, kan syndromet/sygdommen kun ramme mænd, som så fikserer på et objekt (eller en objekttype, f.eks. følelsen af gummi, kvinder i pels osv.) Freuds årsagsteori er så snørklet, usandsynlig og generelt langt ude, at jeg ikke gider referere den her! Men pointen var, at en fetisch er et objekt udsat for en sygelig fiksering, og at "patienten" ikke kan finde sexuel tilfredsstillelse uden objektets tilstedeværelse/brug! I denne forståelse er fetischisten altså et ynkværdigt, sygt menneske, som behøver behandling, og universet indeholder ingen mystik eller magi. Og man er altså kun fetichist, hvis man har en éntydig fiksering og en sexuel afhængighed; fascination eller erotik er ikke nok her! Nogle mennesker har problemer med de fetichistiske energier, og kan måske ikke overskue, administrere eller erkende de kræfter, de er under indflydelse af. De kan blive fastlåste og hæmmede i deres seksualliv, og feticherne kan blive besættelser. Men dét behøver jo ikke tegne/hæmme hele subkulturen, eller definere/afgrænse forståelsen af fascinationen! Denne opfattelse af fetichisme som en sygdom, er den eneste, hvor fetichen ikke har positive, transcendentale eller magiske kvaliteter. Den eneste løsningsmodel er en tilbagevenden til "normaliteten". Så meget desto mere sørgeligt er det, at det er netop denne forståelse, der idag er den mest udbredte. Men det er måske endnu mere uheldigt, at den har gennemsyret den fetichistiske subkultur (fra 1970erne og opefter), dens pionerer og dens medlemmers selvforståelse! Mange fetischister holder stadigt stædigt fast på, at den eneste "ægte" fetischist, er en "syg" fetischist! 3) I 1970erne fik fetich-begrebet endnu en drejning, som bruges meget indenfor litteratur- og film-kritik. Med udgangspunkt i Lacan, og dennes psykosemiotiske teorier (for ord-fetischister!), skelner feministisk tænkning mellem to slags måder at opfatte verden på: en realistisk og en fetichistisk. Den realistiske siger lidt sig selv; en kødgryde er en kødgryde, og med et socialrealistisk og kønspolitisk udgangspunkt er sex en demokratisk form for familieforøgelse og gensidig nydelse. Afvigelser, fantasier og rollespil er (kvinde)undertrykkende og unaturlige. I den fetichistiske virkelighedsopfattelse, derimod, er alting erotiseret, dvs. alt bedømmes og værdisættes udfra sexuelle motiver, og alle objekter har en (større eller mindre) sexuel betydning. Umiddelbart er dette noget repressivt nonsens, og der er ringe tvivl om, hvilket køn man mener benytter hvilken virkelighedsopfattelse... igen er fetichismen noget der tilhører manden; dét må da være kvindeundertrykkelse! Men med et lidt mere nuanceret perspektiv, er denne skelnen meget interessant. Hvis vi anser, at alle menneskers bevidsthed svinger i en balance mellem det realistiske og det fetichistiske (som yin og yang, etc), kan vi ind imellem, mere eller mindre frivilligt, træde ind i et besættende fetichistisk univers, hvor alt er erotisk -og magisk. Dén tilstand tror jeg de fleste kan genkende, både fra sig selv og fra andre. Men det gælder specielt de, der har været i fetich-klubber eller til fetich-fester, hvor omgivelserne, stemningen, farverne, ja, alting er beregnet til at stimulere os sensuelt, erotisk og... fetichistisk. 4) Og dette bringer os frem til den nyeste måde at bruge fetich-begrebet; den moderne fetich-bølge, som både er et modefænomen, en subkultur, en tøj-stil, en fest-tradition... Fænomenet opstod i London op gennem 1980'erne, ikke mindst via magasinet SKIN TWO, og formede sig i Europa i det næste tiår. Her i 1990erne er bølgen så for alvor brudt igennem, både som subkultur og som mode. Et utal af kæmpefester, klubber og tøjbutikker er sprunget frem over hele kloden, og medier, reklamer, samt billed- og performance-kunst har taget fetich-æstetikken til sig. Og der er tale om en særlig æstetik, med klicheer og stereotyper, som medierne og reklamebranchen udnytter. Men subkulturen, klubberne og festerne fejrer alt, som er erotiseret (og altså ikke realistisk, jfr punkt 3), dyrker de individuelle rollespil, visioner og fikseringer (jfr punkt 2), og søger at genopdage og nyde dét erotiske og magiske, der ligger til grund for vor fascination (jfr punkt 1)! Fetich-moden er udsprunget af både punk- og goth-kultur, og er videreudviklet sideløbende med f.eks. techno-miljøet og krops-kunst-moden. Denne kulturelle understrøm, som genopdyrker kropsmanipulationer, sexuelle ritualer og ekstase-søgen, kalder Fakir Musafar for "Modern Primitivism", dvs en (post-)moderne genopdagelse af de oprindelige ritualer og magiske forståelser, som fetich-begrebet stammer fra (jfr punkt 1). Så selvom det er en mode-bevægelse, gør det ikke deltagernes energi, grænsebrydning og ophidselse mindre, eller mindre betydningsfuld! Fetich-bølgen og fetich-festerne er altså ikke kun for fetichister i den psykologiske/sexologiske forstand, men for alle der ønsker og magter at træde ind i et erotiseret univers og lege med, danse med, frigøre og opdyrke sexualiteten og dens urkraft. I denne kultur kan vi nyde, fremvise og udleve alle vore forskellige fascinationer, visioner, fantasier og aspekter af vore personaer, gennem maskebal, rollespil og, ja, æstetikken! Og til disse fester kommer både homo- bi- og hetero-sexuelle, transvestitter, sadomasochister, swingers-par, infantilister, osv osv osv -! Men festerne stiller dog også krav til deltagerne; dress-code'n sikrer at alle tilstede også udstråler og udsender energierne, og ikke blot suger dem til sig. Dette handler ikke om exhibitionisme, men om evnen, lysten og viljen til at dele energierne med hinanden. Én "kigger" i "realistisk" beklædning kan grunde rummets energier, som en lynafleder! I sidste ende ser jeg denne moderne fetich-bølge som en positiv kraft; en generation (af primært unge) som søger og behøver at sammenføje, hvad Kraft-Ebing og Freud skilte ad; at alle de forskellige sexuelle temperamenter og måder og former for sexualitet ikke længere adskilles og og udskældes, men dyrkes og hyldes som en helhed! Hvis fetich-bevægelsen har en filosofi eller en religion, er den hedonistisk; en hyldest til begæret! Det er udfra denne forståelse, at jeg lavede en dokumentarfilm om fænomenet og kaldte den Fetish Generation! Summa Summarum: Alle disse forskellige forståelser for fetichisme bruges idag, alt efter hvilke miljøer man kommer i -og hvilken generation man tilhører. Men når alle disse overvejelser, definitioner og analyser nu er sat i en slags orden, er der stadig en uomtvistelig sandhed, der ikke lader sig udtrykke gennem ord. En aktuel, reel betydning, for alle mennesker men især for de, der er dykket ind i den fetichistiske kultur, som er lydhøre og opmærksomme for de både abstrakte og konkrete fetischistiske påvirkninger der er i vort liv: Det fetichistiske objekt er mere end det, det er. Objektets konkrete, realistiske, fysiske betydning overskrides af noget abstrakt og drømmeagtigt, men ikke mindre betydningsfyldt. Det er noget mere. Det har en betydning, der taler til os i et ufatteligt sprog, som vi alle kender men ikke forstår. Vi tiltrækkes og vi tiltrækker, uden at vide hvorfor eller hvordan. Ligesom kærlighed; det er noget magisk! Vi drages af det, betvinges af det, beriges af det... og vi kan benytte det til at drage andre også. Det er erotik. Det er besættelse. Det er fetich! Steen Schapiro, 010298 Foto (detalje): Rune Backs, 2003