Det er 1979 og juleaften. Jeg har som teenager fået lov at shoppe i Fantask efter amerikanske Marvels, som ligger under juletræet og venter på mig i den karakteristiske brune papirsindpakning. I løbet af festen kan familien ikke komme i kontakt med mig mere, for The Scarlet Witch er blevet fanget ved bjerget Wundagore og The Avengers må finde hende og det nummer #187 har det mest sexede John Byrne-cover …

Det er 1982 og jeg er på tur til København med skoleklassen. Vi har fået lidt tid at shoppe hver for sig inden vi skal mødes igen. Jeg går ned i den magiske kaælderbutik, hvis facade stråler med sine store kosmiske fantasy-tegninger af Dr. Strange, Silver Surfer, m.fl. Senere samles vi, og hende den virkelig frygtindgydende hotte Elizabeth ser min Fantask-pose og siger ”Nå, shopper du også dér” og jorden skælver under mig …

Det er 1984 og min stemme knækker da jeg vil sælge et par brugte X-Men, og Henning venligt siger, at dem skal jeg vist have lidt ekstra for. ”Jo” får jeg fremstammet, og nyder hans ærlighed og omtanke. Den dag i dag ærgrer jeg mig over at have solgt numrene fra lige før at Phoenix dør …

Det er 1991 og jeg er på date inde i byen, med en kvinde der tålmodigt lader mig forklare hvor vigtigt det, jeg har i Fantask-posen er; at Marvel-universet lige har fornyet sig selv med Jim Starlins ”Infinity Gauntlet” #1! Jeg husker hendes lange ben og hendes tålmodighed; jeg vidste godt at jeg ikke skulle snakke for længe om det, men altså. Tidsspring til 2018, hvor min teenagedatter og jeg nyder filmatiseringen af serien sammen …

Det er 1992, og selveste Stan Lee sidder sgu nede i butikken og signerer! Jeg får Lees signatur på mit Silver Surfer album, han smiler hurtigt og signerer effektivt. Forrige år var det en endnu større gud jeg mødte dernede; Will Eisner, som gav sig bedre tid og smilede med sin dybe humanisme …

Det er 2005 og jeg er rasende og trist mens jeg cykler hjem til Nørrrebro. Jeg havde bestilt de to Promethea plakat-særtryk, som bestod af siderne fra det sidste nummer #32 – tilsammen dannede de to gudindemotiver, fyldt med Alan Moores visdomsord. De udkom i meget få eksemplarer, og da jeg stod i butikken får jeg at vide, at de lige har solgt dem til en anden, som også havde bestilt dem. Jeg var knust – til mobilen ringede, og Rolf forklarede at de havde byttet om på to navne, og at plakaterne alligevel lå klar til mig. Cyklen blev vendt ved Sortedams Dossering på livsfarlig rekordtid, og de to plakater hænger stadig i mit soveværelse i dag. Hun smiler mystisk ned til mig …

Det er 2013, og det er blevet tid til den ugentlige gang fjol og snak med Marvel-Morten der på skift speedsnakker og griner bag Fantask-disken. Vi er inde i en periode hvor jeg skal tale som Hr. Weyse fra Badehotellet (som jeg var ved at klippe til TV2), mens Morten flækker af grin. Andre perioder fortsætter snakken om den bedste Doctor Who skuespiller, eller den voldsomme debat om hvorfor Batman TV-serien fra 1966 selvfølgelig (!) var den bedste filmversion af den kappeklædte korsfarer …

Nu er det 2021 og jeg skal have mine Batman-underbukser på, og så cykle ind forbi Fantask og se om samlingen af Alan Moores Providence er kommet. Forleden mødte jeg en kollega fra filmbranchen i butikken, som var ved at introducerer sine store børn til tegneseriernes vidunderlige verden. Nye generationer føres ind i det fantastiske fristed, som Marit og Kenn og Ditte og alle de andre kører videre. Tak og tillykke!!!